torsdag den 30. maj 2013

sidste nyt!


Berit og jeg skal mødes med Varde Kommune og formanden for Sommerlandslauget på tirsdag for at opdatere vores køreplan for projektet
vi medbringer 

  • vores liste over deltagende kunstnere (med placering af værker på kortet),
  • vores ønsker til praktisk (og økonomisk) støtte fra Kommunen/Lauget
  • en oversigt over de udgifter, vi på nuværende tidspunkt kan forudse

Desværre skal Kultur- og Fritidsudvalget tage stilling til bevillingen NU, da de ikke har møde i juli, så der bliver tale om et anslået beløb - og vi må så efterfølgende tage stilling, hvad der rent faktisk kan lade sig gøre for det beløb, vi kan få

I hører nærmere, så snart vi ved mere!

mandag den 27. maj 2013

praktisk hjælp

jeg ved godt, at jeg tidligere har bedt jer om kun at kontakte mig vedr. projektet, men jeg vil alligevel opfordre jer til at holde øje med Sommerlandslaugets facebookside og/eller hjemmeside og evt. der spørge ('pænt'), om der er nogen, der har mulighed for at være behjælpelige med transport/flytning af store ting eller andet praktisk

På sidste arbejdsdag var der nogen, der af sig selv tilbød hjælp, og det er fint, hvis I kan knytte kontakter direkte, enten på arbejdsdagene (næste gang d. 29. juni fra kl. 9) eller via Sommerlaugets facebook/hjemmeside!  

torsdag den 23. maj 2013

arbejdsaften tirsdag

nogle af kunstnerne + Berit og jeg mødtes med Anni fra Varde Kommune for at kigge på placering af værkerne og snakke om materialeudgifter -
hvis I har en idé om, hvad I skal bruge af materialer, bedes I snarest muligt sende besked til Berit

det vil være en rigtig god idé at møde op til næste arbejdsdag d. 29. juni, hvis I har brug for hjælp til flytning af materialer eller lign. - nogle af de frivillige har store maskiner af forskellig slags, og de er flinke til at hjælpe

jeg kan desværre ikke være der den dag, men Berit vil være til stede!




der er nu bygget 3 shelters og borde/bænke er stillet op rundt omkring i området!

torsdag den 16. maj 2013

projektet tager form ....

Berit og jeg mødtes i går og gennemgik de indkomne forslag - det var flotte og spændende ting, I kom med, og vi glæder os til, at de kan føres ud i livet!

Jeg vil godt igen gøre opmærksom på, at hverken BRA, Varde Kommune eller Sommerlandslauget kan tage ansvar for evt. tyveri af eller hærværk på værkerne - der bliver ingen vagt i området, og derfor er det også problematisk, at nogle af værkerne indeholder 'løsdele', som er lette af tage med sig derfra - der må nok tænkes alternativt i forhold til de værker!

Vi har sat skulpturerne ind på oversigtskortet og lavet en liste over materialeønsker, som vil blive præsenteret for en repræsentant for Kultur og Fritid i Varde Kommune, når Berit og jeg mødes med hende d. 21. inden Sommerlandslaugets arbejdsaften.

Jeg vil opfordre jer til at møde op d. 21. kl. 17 i Sommerland (ved toiletbygningen), så vi sammen kan gennemgå fordelingen og snakke om praktiske ting i forbindelse med projektet.

Det ville være fint, hvis I melder til mig, om I kommer, da der vil blive bestilt noget 'forplejning' :-)

På rundturen d. 13. april var der flere der viste interesse for disse betonblokke:



men ingen har foreslået et værk, hvor de indgår - er der ikke en eller flere kreative folk, der kunne tænke sig at 'dekorere' dem - og de behøver jo ikke at ligge lige der, eller for den sags skyld ligge sammen.

Forslag modtages!!!




søndag den 12. maj 2013

så er det nu!!!

jeg skal have alle forslag og skitser senest onsdag kl. 10, da arbejdsgruppen holder møde på det tidspunkt for at gennemgå det indsendte

indtil nu er det kun ca. halvdelen af dem, der har meldt sig til projektet, som har sendt noget ind !!!!

fredag den 10. maj 2013

Facebook

jeg har på opfordring oprettet en facebookgruppe for deltagerne i projektet - jeg har endnu ikke alle med på listen - giv besked, hvis du ønsker at komme med i gruppen!

torsdag den 9. maj 2013

kommentarer

jeg vil gøre opmærksom på, at hvis man ønsker at skrive kommentarer her på blog'en, foregår det ved, at man (lidt ulogisk!) klikker på 'ingen kommentarer' (når der ikke tidligere har været nogle) og derefter skriver sin kommentar i det dertil indrettede felt ;-)

jeg vil bede jer om at afprøve det, da jeg som blog-'forfatter' kommer automatisk ind og derfor ikke kan kontrollere, om det virker 'udefra' :-)

vi skulle meget gerne kunne kommunikere her, så ikke alle 43 medlemmer i facebookgruppen behøver at blive involveret i vores indbyrdes skriverier ......

onsdag den 1. maj 2013

arbejdsaften i Sommerlandet ....

Sommerlandslauget afholder arbejdsaften d. 21. maj fra 17 til 21!

Jeg har allerede modtaget en del forslag/skitser, og når de sidste er dukket op (senest d. 15. maj, men meget gerne før!), vil vi kigge på dem og forsøge at danne os et overblik over hvor værkerne kan anbringes.

Det vil være en rigtig god idé, hvis I kan kigge forbi d. 21., måske kan vi allerede der tale om placering og få nogle aftaler om materialer og praktisk hjælp.

Jeg opdaterer løbende her på blog'en!

.... en lille reminder: man skal være medlem af BRA for at deltage i projektet ... dvs. at der er nogle der skal have betalt det manglende kontingent :-)