torsdag den 22. august 2013

Anna Marie Junker: The 5 elements


Ideen til værket ”The 5 Elements” er skabt ud fra videnskabens påstand fra det 800 – 1700 århundrede, om at alting består af de fire grundelementer, ild, luft, vand og jord!

Den kemiske videnskab (alkymien) forsøgte ud fra denne viden at danne ”den femte essens”, der ved hjælp af uædle metaller (astrologi, okkultisme samt eksperimenter) og  grundstofferne, skulle blive til guld.

I kinesisk - daoistisk kosmologi er de 5 elementer jord, ild, vand, træ og metal.

I mit daglige arbejde med leret har jeg brug for alle elementerne, der også er grundlaget for livet på jorden.

Luften er vores livskilde
Jorden giver os føde
Ilden giver os varme
Vandet er det der fylder vores krop
Metal er et af de råstoffer jorden beriger os med.

Værket  er udført i stentøj.

Glassurene  skal symbolisere  ildens farve = gul, rød. Jorden sort, luften hvid, vandet blåt og metal ”guld”.


Den runde form symboliserer uendeligheden, ansigterne er mennesket der ”næsten” er blevet hersker over naturen

Hjemmeside

Ingen kommentarer:

Send en kommentar